Om synkebesvær |
---|
Dysfagi er den medicinske betegnelse for symptom relateret til synkebesvær. Det vil sige problemer med at spise og drikke ubesværet. Dysfagi er et overset problem, der ofte giver store vanskeligheder for den ramte og den nære familie. Dysfagi er ikke en sygdom i sig selv, men et symptom relateret til en lang række sygdomme og skader
Dysfagi betyder, at det kan være svært at spise, drikke og synke. Det kan blandt andet indebære:
- at man ikke er i stand til at synke
- at man kun får sunket noget af maden, og resten bliver liggende i mund eller svælg
- at noget af maden eller væsken kommer i luftrøret i stedet for i spiserøret
Dette sker fordi musklerne i ansigt, mund og svælg er svagere og ukoordinerede på grund af lammelser og- eller føleforstyrrelser.
Mange udvikler dysfagi i forbindelse med neurologiske lidelser. Dette kan være i forbindelse med en hjerneskade forårsaget af sygdom eller traume. Andre lidelser såsom Parkinson, sclerose eller kræftsygdom i mund og hals. Det kan også skyldes aldersbetingede forandringer i mund og svælg.
Tegn på dysfagi
- Behov for at rømme sig eller hoste
- Lang tid om at synke
- Ændret stemme, kan lyde våd
- Rallende åndedræt
- Utydelig stemme
- Får ofte mad og drikke ”galt i halsen”
- Madrester bliver liggende i munden
- Hyppige luftvejsinfektioner
- Vægttab
Hvis man får mad eller væske i luftrøret, vil man normalt hoste det op. Men efter f.eks. sygdom eller en hjerneskade, kan hosterefleksen enten mangle eller det kan være svært at hoste luftvejene fri for madrester eller sekretdannelse.
Hvis man får mad i lungerne, kan man risikere at få lungebetændelse, hvilket giver yderligere svækkelse og forlænger genoptræningsperioden.
Dysfagi kan også gøre det svært, at få tilstrækkelig væske og næring, så man har energien til den nødvendige genoptræning. Dysfagi kan i nogle tilfælde gøre, at man helt mister lysten til at spise. Rent helbredsmæssigt påvirker det også det sociale fællesskab og kan være svært at håndtere for de pårørende.
Behandling |
---|
Alergo tilbyder en grundig undersøgelse af ansigt, mund og svælg. Vi kommer til at observere dine spise og drikke færdigheder. Herefter tilrettelægges behandlingsforløb, som vil indeholde styrketræningsøvelser, spisetræning, vejledning i kost konsistenser og øvelsesprogram.
Hos Alergo læner vi os op af mange forskellige behandlingstilgange og metoder, i forhold til behandling af dysfagi. Ofte kombinerer vi flere af disse behandlingsmetoder.
Brugen af el-stimulation (VitalStim) til behandling af synkebesvær, har været en anerkendt behandlingsform i mange år uden for Danmark. Det er en behandlingsform hvor tilgangen er at genopbygge den tabte synkefunktion gennem el-stimulation, som producerer mange øvelser i ansigt, mund og svælg. Synkefunktionen kan nemlig kun trænes og formes, når den øves og bruges.
Behandling med VitalStim kan:
- øge styrke i ansigt, mund og svælg
- øge effektiviteten af synk
- øge antallet af synk
Formål med behandling af dysfagi er at sikre effektiv, sikker og nydelsesfuld indtagelse af mad og drikke. Der arbejdes mod at maksimere synkefunktionen, undgå lungebetændelser samt fokus på tilstrækkelig ernæring.
Dysfagi er associeret med øget risiko for sygelighed, reduceret livskvalitet og social isolation. Derfor er behandling af netop denne funktionsnedsættelse vigtig.
Den ergoterapeutisk træning vil altid være en kombination af instruktion, vejledning og aktive øvelser. En stor del af træningen forudsætter patientens egen medvirken. Det kan bl.a. være gennem hjemmetræning ved udleveret øvelsesprogram.
Kontraindikationer
I særlige tilfælde er brugen af VitalStim til behandling af dysfagi ikke egnet til patienter med aktiv cancer.
Antal behandlinger |
---|
Det kan være svært at forudsige, hvordan et forløb bliver inden undersøgelsen er foretaget, men oftest vil der ved lette skader være behov for 4-6 behandlinger med VitalStim. Ved svære skader kræver det ofte flere behandlinger. I behandlingsforløbet med VitalStim vil der altid blive sat mål som bliver evalueret undervejs. Vi lægger meget vægt på at der forventningsafstemmes.
Pris |
---|
Den samlede pris afhænger af antallet af behandlinger.
Prisen pr. behandling (60 min.) med VitalStim | Kr. | 800,00 |
VitalStim elektroder pr. pakke | Kr. | 100,00 |
Kørsel (Storkøbenhavn og Nordsjælland) | Kr. | 100,00 |